|  
                 
                
                 Anmeldelse: 
                  
                ANMELDELSE: 
                Finders keepers "PROUD"  
                 
                  "Finders keepers" ....det man finder må man 
                  beholde. Anders Carstensen har været langt omkring og 
                  tilbage i tiden for at hente inspiration til sin debutCD. 
                  En , med enkelte undtagelser, hårdtslående rock 
                  skive, der leder tankerne helt tilbage til de tidligere Pink 
                  Floyd dage og de tidlige 70eres syrerock til postpunkens markante 
                  engelske vokal, tilsat en smule Palle Mikkelborg blæs. 
                  12 numre der lidt svære at sætte i bås. 
                   
                  De fleste "riller" er indspillet med instrumenter, 
                  backet op af computer programmede instrumenter. Netop den kombination 
                  lige i den hårde rockgenre, er vist det eneste nye Anders 
                  byder på.  
                  Generelt set en god lyd, det meste er godt mixet, dog bliver 
                  trommerne af og til FOR markante og klodsede. Man kunne godt 
                  savne en virkelig ekvilibristisk guitar på flere af numrene. 
                   
                  Anders har en god sangstemme, magter fint den stille ballade 
                  "Even Loosers do" kun akkompagneret af klaver, ligesåvel 
                  som den rå growl. Tekstuniverset, der er holdt i et meget 
                  simpelt engelsk, måtte - ligesom melodistemmerne, gerne 
                  byde på lidt flere overraskelser. 
                   
                  Alt i alt ....en god start, med mere arbejde i nuancer og stemninger 
                  fremover, har Anders Carstensen aka Finders keepers, grund til 
                  at være stolt af "Proud". 
                   
                 
                Anmeldt af 
                  Flying Hotdogs 
                  sept.2001 
                  Musiklinien  
                 
                 
                   
                  
                 | 
            |