
KOMPLET SANGTEKNIK
  et epokegørende værk om den sangteknik der bliver brugt af professionelle 
  sangere over hele verden. 
-----
  Komplet Sangteknik, bog+CD

Enestående forskning i ny bog om professionel sangteknik
  Shout Publishing ApS marts 2001. kr 498,-
Cathrine Sadolin's bog+CD 'Komplet Sangteknik' er nyligt blevet trykt, og vi 
  har den på lager. Bogen indeholder: 
  256 A4 sider
  280 illustrationer
  300 lydeksempler og øvelser på medfølgende CD. 
Fås også på engelsk - Complete Vocal Technique.
Komplet Sangteknik er en ny indfaldsvinkel til sangteknik. Det nye består af 4 stemmefunktioner/teknikker, Neutral, Curbing Overdrive og Belting, som i kombination dækker alle stilarter fra klassisk til heavy. Denne nye metode giver dig mulighed for at kunne frembringe hvilken som helst lyd på en sund måde, også når stemmen skal lyde 'rå' og 'distorted'.
Komplet Sangteknik har skabt revolution indenfor sangteknikken og bliver idag brugt over hele verden af professionelle sangere. Den anbefales af læger og talepædagoger og er blevet en stor international succes med oversættelser på flere sprog.
Bogen og tilhørende CD henvender sig til alle sangere - professionelle som begyndere, blæsere, læger, talepædagoger, undervisere og alle med stemmeproblemer.
Dette enestående opslagsværk giver hurtigt praktisk anvendelige løsninger på konkrete problemer. Komplet Sangteknik indeholder alt om sangteknik, den nyeste forskning, teknik til at lyde 'rå' og uskolet, stemmepleje, taleteknik, casestories der viser hvordan teknikkerne bliver brugt i konkrete situationer, Akut Hjælp - dvs. reparation af en tilsyneladende hæs stemme få timer før en koncert, 300 lydeksempler og øvelser på medfølgende CD. Komplet sangteknik er et omfattende, underholdende og overskuelig opslagsværk til at opnå hvilken som helst lyd.
-----
  ANMELDELSER
  Pressen om Komplet Sangteknik:
Bibel i stemmepleje ...en epokegørende bog om sangteknik ...en meget flot og kompetent lærebog om sangteknik ...mange illustrative tegninger, der er med til at gøre bogen velegnet til selvstudium ...letforståeligt og tilgængeligt for alle sanginteresserede ...fine afsnit om brugen af effekter som vibrato og forvrængning ...gode anvisninger på stemmepleje ...mange flotte case stories ...Bogen dækker simplethen alt, hvad en sanger har behov for at vide, og omfatter alle stilarter fra klassisk til rytmisk sang ...let at arbejde med ...en epokegørende udgivelse som alle, der interesserer sig for brugen af stemmen, vil få stort udbytte af. /DJEMBE, World, Music, Dance & Art
Med sin uortodokse og energiske tilgang til stemmens mysterier har hun dels medvirket til at ramme pæle igennem fastgroede myter, dels udstyret et hav af sangere - både amatører og professionelle - med redskaberne til at forstå deres stemmes funktioner bedre. Vi kan hurtigt konstatere at det er en flot og ambitiøs udgivelse, fyldt med forklarende illustrationer og en gennemtænkt grafik. /SOUNDCHECK, musikmagasin for professionelle musikere
Der er stof til sangere og undervisere på alle niveauer, klassiske som rytmiske, og også blæsere kan nyde godt af bogen. ...Bogen er overordentligt detaljeret, med en udførlig indholdsfortegnelse, veldisponerede kapitler, lister over ordforklaringer, anbefalet litteratur og video'er, stikordregister, og ikke mindst i et godt stort læsevenligt lay-out. Også på det pædagogiske plan er bogen en fornøjelse ...Cathrine Sadolin er en "trouble-shooter" med stor erfaring. Bogen emmer af hendes nysgerrighed for faget, hvilket betyder, at man smittes med entusiasme og er parat til at kaste sig ud i enhver øvelse hun foreslår. Hendes forskningsarbejde er solidt og hendes mange praktiske erfaringer har smittet befriende af på bogen. ...Hendes ihærdighed for at udarbejde en teknik og et begrebsapparat der favner alle genrer, rytmiske som klassiske, er usædvanligt og prisværdigt. En kæmpe ros for det, og hermed de allervarmeste anbefalinger til en bog der på fineste vis afmystificerer hvad det vil sige at synge. /MUSIKEREN (Dansk Musiker Forbunds blad)
Enestående bog om sangerens teknik ...Ny flot bog fra verdensberømt 
  dansk stemmeforsker og sangpædagog ...Det er bla. udviskningen mellem 
  de forskellige stilarter, der har gjort Cathrine Sadolin til en af verdens førende 
  stemmeforskere og sangpædagoger. Hun er lige optaget af at hjælpe 
  en klassisk sanger med en høj tone eller en death-metalsanger med et 
  såkaldt growl. ...Med bogen "Komplet Sangteknik" har hun givet 
  et godt redskab til alle der vil noget med sangen - også de sangere der 
  synger i kirken. /DANSK KIRKEMUSIKER TIDENDE
  
  Ny bibel til sangere ...Danmarks ukronede stemmedronning ... Ifølge Cathrine 
  Sadolin kan alle lære at synge, og det tror jeg på efter at have 
  læst Komplet Sangteknik ...Umiddelbart lader det ikke til at der mangler 
  noget. Der er sågar et afsnit der handler om udtryk og optræden: 
  Utvivlsomt af væsentlig betydning både for den optrædende 
  og for publikum ...Den utroligt alsidige gennemgang og hensyntagen til læsernes 
  forskellighed er en af bogens ubestridte forcer. Selv for de hårdest angrebne 
  af "jeg-kan-altså-ikke-synge-syndromet", vil der være 
  forståelig hjælp at hente ...Den pædagodiske og positive måde 
  at formidle sin viden på giver læseren/sangeren en fornemmelse af, 
  at Komplet Sangteknik er skrevet til dig og kun dig - selvom den i virkeligheden 
  kan (og det bør den!) gå hen og blive allemandseje ...jeg vil varmt 
  anbefale Komplet Sangteknik til alle, der er interessered i at udtrykke sig 
  via stemmen. /LINE OUT
Cathrine Sadolins teknikker er specielt velegnet til at blive bevidst om stemmens brug, fordi hendes metode rumme både tale- og sangteknik. Det kan være den inspirationskilde, der overbeviser en hæs lærer eller en uprøvet begynder om, at det kan lade sig gøre at reparere den hæse stemme eller at komme til at synge rent og kraftfuldt. /DR UNDERVISNING
Komplet Sangteknik er en ny måde at anskue sangteknik på. Cathrine Sadolin har opdaget et hidtil ukendt underliggende system for stemmens brug. ...Disse teknikker er nu tilgængelige for alle i Komplet Sangteknik. /ARTISTEN (Dansk Artist Forbunds blad)
Det er forholdsvis hurtigt at lære disse 'stier' at kende, og derved opnå fuld kontrol over stemmen, både i tale og sang ...et opslagsværk der hurtigt giver praktisk anvendelige løsninger på konkrete stemmemæssige problemer. /SPEKTAKEL, Tidskrift for Teater og Film (Dansk Skuespiller Forbunds blad)
-----
  Om Cathrine Sadolin
Cathrine Sadolin har markeret sig som en af verdens førende stemmeforskere og sangpædagoger. Hendes forskning på tværs af sangstilarterne kombineret med hendes egen erfaring som professionel sanger har skabt nytænkning på området. Hendes speciale er løsning af stemmeproblemer, reparation af slidte stemmer og avanceret sangteknik indenfor alle stilarter. Hun er meget efterspurgt som "ambulancetjeneste" til studier og turneer når professionelle sangere behøver akut hjælp med teknisk vanskelige opgaver, eller hvis sangere mister stemmen eller har stemmeproblemer. Hun giver workshops og masterclasses for professionelle sangere over hele verden, for pladeselskaber, studier, teatre og operahuse. Hun arbejder som vokalproducer og har optrådt rundt i Europa, både som klassisk og rocksanger og har indspillet flere CD'er.
Flere oplysninger om Cathrine Sadolin og hendes udgivelser kan findes på: http://www.sadolin.net
-----
  NY CD: TODAY
  Musik skrevet og sunget af Cathrine Sadolin - Shout Music ApS marts 2001. kr 
  149,-
TODAY spiller en særegen blanding af funk, rock og keltisk folkemusik. Musikken er iørefaldene, udadvendt og dansevenlig. TODAY sammenfører elementer fra forskellige musiktraditioner, blandt andet ved at kombinere folkemusikkens udtryk med rockens instrumentering og energi.
TODAY består af en usædvanlig blanding af ekvilibrister fra forskellige 
  sider af den professionelle musikscene. Cathrine Sadolin har rødder i 
  så forskellige genrer som hård rock, folkemusik og klassiske lieder 
  og har optrådt over hele Europa. Hun spænder som sanger videre end 
  de fleste, med indspilninger fra klassisk til Heavy Metal. 
  Henrik Kjelin har baggrund i funk, rock og avantgarde og har udviklet sin meget 
  personlige spillestil på fuldt distorted Hammond orgel, her stærkt 
  suppleret af Merete Dithmer's solide temaspil og groovy guitarriffs. Jazzen 
  er repræsenteret af en af Danmarks førende kontrabassister Jens 
  Skou Olsen, og Benita Haastrup som i '98 modtog Ben Webster prisen for sit levende 
  og virtuose trommespil. 
Cathrine Sadolin sang, 12 str. guitar, bodhrán, skeer
  Henrik Kjelin hammondorgel, harmonika, synth, sang
  Merete Dithmer el- og akkustisk guitar, banjo
  Jens Skou Olsen kontrabas, cello, tinwhistle, sang
  Benita Haastrup trommer, percussion
  ______________________________________________________________________ 
Hvis du har spørgsmål omkring Komplet Sangteknik eller sangteknik i al almindelighed, så ring eller mail endelig.
Med venlig hilsen
Henrik Kjelin
Shout Publishing ApS
  Rosengården 7
  DK-1174 København K
email: shout@shout.dk
tel +45 3332 7724
  fax +45 3315 6604