Rå cowgirl med smag for bluegrass

Der er fest på Wenches fjerde album. For eksempel kan linedancerne glæde sig til en række godbidder. Men på ”Dance the night away” skinner den nordjyske countrystjernes smag for bluegrass også igennem.

Af Rie Nielsen

Til enhver fest hører der musik med gang i. Musik der skal åbne ballet.
Derefter skal endnu mere af den glade slags holde humøret og tempoet oppe. Men så er det også på sin plads, at der kommer et par numre, der kan få pulsen ned igen. Eller som måske endda indbyder til en sjælfuld og intens kinddans med aftenens udkårne på dansegulvet.
På den måde er Wenches nye album ”Dance The Night Away” i sig selv helstøbt.

Men da Wenche er en person af den gavmilde slags, er der naturligvis meget mere at komme efter, end garantien for en festlig sving-om.

Duet med Pam Tillis

Wenche har atter været i Nashville, og denne gang har hun indspillet 14 nye numre i County Q-studiet med en række lokale countrymusikere med årelang erfaring bag sig. Ved sin side på et af numrene har Wenche den amerikanske countrysangerinde Pam Tillis, datter af sangeren og sangskriveren Mel Tillis, der blandt andet står bag hittet ”Ruby, Don’t Take Your Love To Town”. Pam Tillis har dog sin egen karriere i Staterne og har derudover flittigt sunget kor, blandt andre for superstjernen Dolly Parton.

Pam Tillis og Wenche synger duet i Tillis’ egen ”Mi Vida Loca”. - Det er fantastisk at få lov at arbejde med en person som Pam Tillis, som både er berømt, og som tjener masser af penge på det, hun laver, men som samtidig er ligetil og udadvendt og har bevaret begge ben på jorden. Det har jeg stor respekt for, siger Wenche.

Wenches egen musik

På listen over de sange, der skulle indspilles i Nashville, var ud over 12 covernumre også to nye, som Wenche selv har skrevet sammen med musikeren og produceren Knud Erik Smidt. De har fået titlerne ”Hold Me” og ”Gettin’ Over You”.

Førstnævnte er en af de sange, der bringer pulsen ned, mens sidstnævnte nok skal få dansegulvene til at gløde af fart og tempo. Men egentlig er det Nashville-musikernes fortjeneste, at der kom gang i ”Gettin’ Over You”.
- Det var virkelig fedt at opleve, hvordan de amerikanske musikere tog vores numre til sig. ”Gettin’ Over You” var et nogenlunde stille og roligt nummer, da vi ankom til studiet. Men de fik hurtigt skruet op for tempoet og lagt noget ekstra banjo og violin på, så det blev til bluegrass, fortæller Wenche med stort smil i stemmen.

Når det bli’r råt

For den danske countrystjerne er nemlig meget fascineret af dén gren af countrymusikken.
- Jeg kan rigtig godt lide bluegrass og den der rå cowgirl-attitude, som netop kommer frem i sangen ”Gettin’ Over You”, fortæller Wenche.
- Pigen i sangen er sådan en, der skælder lidt ud og siger til fyren, at hun godt kan klare sig uden ham. Jeg kan godt lide, når det bliver lidt råt, indrømmer Wenche og griner.

Der er flere steder på albummet, hvor Wenches bluegrass-åre tydeligt træder frem. Men det vil være forkert at karakterisere ”Dance the Night Away” udelukkende som et bluegrass-album. Der er nemlig også numre, der sværmer for den umiskendeligt traditionelle country, som linedancerne elsker den. Dertil kommer et par af The Mavericks’ største hits, som er mexicansk-inspirerede, hvor trompeter leger med i orkesterbesætningen. Og værd at fremhæve er en lille håndfuld ballader, som hendes egen ”Hold Me”, hvor Wenche får lov at vise følsomheden i sin karakterfulde stemme. Det er her, den bliver helt rund, mørk og sjælden.
- Jeg er optaget af, hvor bred en vinkel man egentlig kan lægge på countrymusikken, og jeg er glad for, at jeg har fået så meget forskelligt med på min nye cd, fortæller Wenche.

Gamle sange i ny indpakning

Albummet åbner med The Mavericks’ ”Dance The Night Away” og indeholder længere nede på track-listen samme supergruppes megahit ”Here Comes My Baby”. Wenche holder sig i det hele taget ikke fra klassikerne, men prøver for eksempel kræfter med Katrina And The Waves’ superhit ”Walking On Sunshine”. Og kaster sig modigt, måske som en af de eneste kvindelige artister nogensinde, ud i “If Tomorrow Never Comes”, som senest blev et hit med Ronan Keating. Derfor vil mange unge umiddelbart kunne synge med på Wenches version.
- Men ”If Tomorrow Never Comes” er oprindeligt en country-melodi, skrevet af Garth Brooks og Kent Blazy. Noget af det, der har været fantastisk ved at lave det nye album, er netop også, at vi har taget sange fra 60’erne og gjort dem lidt til countrysange. Vi bringer dem tilbage igen, og jeg får lov at synge dem på min måde. Det er fedt, mener Wenche.

Hun påpeger, at de sange, der er med på hendes album, netop er melodier, som både unge og gamle er vilde med. De gamle kan huske dem fra deres ungdom, men nutidens unge tiltales stadig af dem.
- På den måde er jeg med til at få sangene til at leve videre i de næste generationer. Det er jeg glad for at få lov til, pointerer Wenche.

Med McCoy og andre koryfæer

Og der er efterhånden en del, der har oplevet den nordjyske sangfugl på scener og tv-skærme landet over. Dog er det ikke en linedance på roser at få det til at lykkes at slå igennem som countrysanger i Danmark, understreger Wenche.
- Det er ikke nemt, hvis nogen skulle tro det, griner hun.
- Det er hårdt arbejde, og det kan være trægt at få åbnet folks bevidsthed for countrymusikken.
Alligevel har hun oplevet at spille med nogle af koryfæerne inden for genren. Sidste år indspillede hun cd’en ”Wenche & Friends – Here I Am”, hvor hun sang duet med The Bellamy Brothers, Albert Hammond, Billy Swan og Smokie. Og hun har været på turné med Charlie McCoy, der er en levende legende på sin mundharpe.

Sidstnævnte har tilmed inviteret Wenche med på en ny cd med amerikanske julesange. Wenche er inviteret side om side med blandt andreTamra Rosanes og den amerikanske sangerinde Jett Williams.
- Det er jeg glad for at være med til, for jeg har længe gerne villet lave en jule-cd, fortæller Wenche.

Opdaget af tyskerne

Nu er countrymusik jo et udpræget amerikansk fænomen, men visse steder i Europa har genren også et rigtig godt tag i publikum. Og Wenche blev faktisk her i august præsenteret for de tyske countryelskere.
- Country i Tyskland er kæmpestort. Ligesom i Norge, forklarer Wenche.
Hun optrådte på Ostsee-Festival i Kiel, hvortil hun i ordets egentlige forstand blev headhuntet på grund af sin bemærkelsesværdige stemme.

Ostsee-Festival arrangeres af Herr Helmut Köhl. Og historien er den, at hans datter tilfældigvis en dag kom ind i en tøj-butik et sted i Danmark, hvor en af Wenches plader var sat på som baggrundsmusik. Fr. Köhl lagde efter sigende mærke til denne udtryksfulde stemme, som hun aldrig havde hørt før, og fik naturligvis straks opklaret, hvem stemmen tilhørte.
- Festivalen kontaktede så min booker, og jeg ville naturligvis rigtig gerne optræde i Tyskland. Det var et rigtig godt publikum, der virkelig var med fra start. Og det var jo fedt at få foden inden for dernede, påpeger Wenche.

Far med på scenen

Om det bliver i Tyskland eller her i Danmark, Wenche næste gang træder op på en scene, vil tiden vise. Indtil videre er hun klar med sit nye album, som hun håber, publikum vil tage lige så godt imod, som de tog imod det seneste.

Mellem spillejobs og øvetimer dyrker Wenche sin fritidsinteresse: at ride. Hun har nu i lidt over et år haft en islænderhest, som hun bruger meget tid på.
- Jeg kan efter tre-fire år nu godt leve af at spille musik, og det bliver jeg forhåbentlig ved med at kunne, siger Wenche og banker straks 7-9-13 under bordet.
- Men for mig er det vigtigt også at have noget andet at beskæftige mig med. Og det er så blevet ridning, fortæller Wenche, der er uddannet jordbrugsassistent med grise som speciale, men som altså har forladt trynerne og skiftet dem ud med muler.
Derudover bruger hun også tid på sine fans. Fanklubben og en del merchandise kan nås via Wenches egen hjemmeside www.wenchehartmann.com

Men selv med pladeindspilning, ridning og fanklub bliver der tid til at forny sig som kunstner og stille en ny, musikalsk vare på hylden. Wenche er nemlig netop begyndt at optræde i en ny konstellation som supplement til den store udgave med The Hartmann Band.
- Det nye er et lille orkester, hvor min far, Søren-Ole Knudsen, spiller med på akustisk guitar. Vi har kun været ude at spille én gang indtil videre, men jeg håber, vi får nogle flere jobs, for det er rigtig sjovt, fortæller Wenche.
De andre musikere er Asger Olsen på leadguitar, mandolin og violin og Knud Erik Smidt på keyboard og harmonika.

Så når man spørger den 31-årige sangerinde, hvordan det er at være Wenche efter en lille håndfuld år i rampelyset, svarer hun:
- Det er fedt at være kommet lidt mere frem. Men der er stadig mange folk, der ikke ved, hvem jeg er. Jeg ser nu bare sådan på det, at hvis jeg kan få to personer til at gå ind på en hjemmeside og tjekke noget countrymusik, når de har mødt mig, så har countrymusikken vundet to personer, der måske engang vil købe nogle af vores cd’er. Og så synes jeg, det er godt!