|  
                 
                 Pressemeddelelse  
                  
                  My Countryside - Thopper 
                 
                  NY COUNTRY-CD FRA THOPPER = Thomas Kjærgaard 
                Sangeren og musikeren fra Vestsjælland er gået 
                  helt country på sit nyeste album: “My countryside” med 
                  10 helt nye numre på engelsk 
                Drømmen er gået i opfyldelse! – Jo, Thomas Kjærgaard 
                  fra Vinde-Helsinge nord for Korsør har udgivet sin første 
                  country-cd – og hvilken cd? – En flot indspillet skive, hvor 
                  Poul Vinther fra Ry har styret de tekniske knapper på 
                  fortræffelig vis. 
                Thopper - sådan kalder 27-årige Thomas Kjærgaard 
                  sig i countrysammenhæng – viser sig at være et nyt 
                  naturtalent med en stemme og en feeling, som mange må 
                  beundre – og missunde ham. 
                Hele dette album er gennemsyret af livsglæde og professionalisme, 
                  hvor Thoppers country-for- 
                  tolkninger bevæger sig hurtig og let – og indfølende 
                  – gennem de forskellige numre, hvoraf han selv tekstet et par 
                  stykker og komponeret til endnu flere. – Enkelte er hentet fra 
                  Lars Carlsson i Sverige – og 4 stærke numre har Thomas 
                  hentet hos sangskriveren Kurt Bønnerup fra Sangværkstedet 
                  i Korsør. 
                Sammenlignet med de mange cd’er, der spyes ud på markedet, 
                  ligger Thopper helt i top – og radiostationerne er flittige 
                  til at spille denne unikke skive, som efterspørges af 
                  flere og flere, efterhånden som det går op for musikinteresserede 
                  og musikbrugere, at Danmark har fået en ny og professionel 
                  countrysanger med et potentiale, der matcher de store i både 
                  indland og udland. 
                Thopper hører ikke til dem, der fornægter sin 
                  dansktoptid med hits fra sin første cd, hvor han fik 
                  mange flotte placeringer. 
                Når man vil engagere Thopper / Thomas Kjærgaard 
                  skal man blot gøre opmærksom på, om man ønsker 
                  hans countryside, hans dansktopverden eller et godt mix af country 
                  og pop. 
                Som sanger og underholder tager han gerne sit guitar med – 
                  og der er også god plads til keyboardet i hans musikbil, 
                  der ofte kører rundt til engagementer i Jylland, på 
                  Fyn og på Sjælland og alle andre steder. 
                Thopper er ensbetydende med god og gedigen underholdning på 
                  alle spillesteder – og både foreninger af enhver slags 
                  og private er ved at få øjne og øren op 
                  for dette nye fænomen i dansk underholdning. Som daglig 
                  warehouse-manager har Thomas Kjærgaard en fast og stabil 
                  baggrund for at kunne matche de mange udfordringer på 
                  de forskellige musikfronter. 
                  
                
                 |