Bamse, Elvis og USA

Flemming Bamse Jørgensen udgiver en cd med Elvis-sange. Den er fuld af nærvær, og så er den indspillet i kongens hjemland, USA, som Bamse besøgte i august – trods flyskræk…

Af Rie Nielsen

Der er ikke det helt vilde hoftevrid og benspjæt over Flemming Bamse Jørgensen, når han sætter sig på en barstol og lader sin sprøde røst sprede i rummet i en følsom ballade. Så på dét punkt har danske Flemming Bamse Jørgensen ikke ret meget til fælles med sin for længst hedengangne kollega fra den anden side af Atlanterhavet, The King, Elvis Presley.

Det har han til gengæld på et andet. For ligesom Elvis Presley forstod at spotte en sang både med kvalitet og hitpotentiale, tiltrækkes Flemming Bamse Jørgensen også af en velskrevet sang. Og nu udgiver Bamse cd’en ”Love Me Tender”, som indeholder 14 kendte og mindre kendte sange, som alle har været Elvis Presleys, og Bamse synger dem på originalsproget.

”Musikalsk kan man nok ikke sige, at Elvis har inspireret mig i min egen karriere. Jeg er mere præget af 60’erne med The Rolling Stones og The Yardbirds. Men Elvis har jo altid været der, fordi jeg er vokset op med ham fra jeg var lille, og jeg var vild med ham. Han sang nogle gode sange,” slår Flemming Bamse Jørgensen fast.

Han har selv udvalgt de 14 numre, som tæller klassikere som titelnummeret ”Love Me Tender”, ”Can’t Help Falling In Love With You” og ”Suspicious Minds”.
”Der er jo nogle stykker, man ikke kan komme udenom. Men da jeg fik chancen for at lave den her plade, tænkte jeg, at det da ikke kunne passe, at han ikke havde lavet andre, gode numre end de samme få, man hører i radioen med Elvis. Så jeg fik hjælp af min pianist Peter Bødker, som er stor Elvis-fan og kan alle hans plader udenad, og det lykkedes os at finde nogle rigtig gode numre, som ikke er så kendte,” forklarer Flemming Bamse Jørgensen.

Et fjols
For eksempel sangen ”Fool”, som er minimalistisk og stram, både i tekst og melodi. Skåret helt ind til benet med et klart budskab om, hvor stort et fjols man er, når man lader kærligheden og den eneste ene forsvinde i stedet for at opføre sig ordentligt og holde fast i det gode, det i virkeligheden var.
Flemming Bamse Jørgensen serverer sangen akkompagneret af akustisk guitar, følsomst basspil og ind imellem et indlevende orgel som eneste gennemtrængende, ekstra krydderier ud over Bamses egen stemme. Det giver en fornemmelse af intimitet og nærvær, som ikke er enestående for ”Fool”, men som tvært imod præger hele albummet.
”Det er helt bevidst. For eksempel ville det være nærliggende at overøse et nummer som ”Fool” med strygere, men vi har forsøgt at holde os på måtten,” siger Flemming Bamse Jørgensen med smil på læben.

En læderjakke
Så hvis man vil påstå, at Flemming Bamse Jørgensen efterligner The King, er det i nærværet.
”Jeg har ikke forsøgt at efterligne den måde, Elvis sang på, for jeg har altid ment, at hvis man skal synge som andre, så skal man være imitator. Og det er jeg altså ikke. Jeg er mig, og jeg synger på min måde. Der er heller ikke noget med, at jeg nu skal ud og optræde i Elvis-kostume med pomadehår,” griner den danske sanger.

Det var ellers lige præcis det, der inspirerede den lille Flemming for knapt et halvt hundrede år siden. Det var i 1960, da Flemming var med sine forældre i London, og han bare måtte ind i en pladeshop og købe den nyeste med Elvis.
”På det tidspunkt havde jeg en duvetinejakke. Det var vældig populært dengang. Og når jeg tog duvetinejakken på og et par cowboybukser, som jeg smøgede op, så gik jeg ud på gaden og var overbevist om, at jeg lignede Elvis. Jeg forsøgte også at få anderumpefrisure og brugte flere dåser brulcreme på det. Men det gik nu ikke så godt, for jeg havde alt for kort hår dengang,” griner Flemming Bamse Jørgensen.
”Jeg drømte også om at have sådan et blåsort hår, som Elvis havde. Men det havde jeg jo ikke, og dengang vidste jeg ikke, at det var farvet.”

Chancen
Men når Flemming Bamse Jørgensen ikke er inkarneret Elvis-fan, men bare godt kan lide ham og de sange, han sang, hvorfor så indspille en plade med 14 af Elvis’ sange? I Bamses Venner har den århusianske sangskjald oven i købet benyttet et hav af Elvis’ sange i sine berømte, humoristiske undersættelser i 70’erne og 80’erne – Elvis-hits som ”Jeg vil nyd’ at få lov i nat” (I Need Your Love Tonight) og ”Er du langsom i nat” (Are You Lonesome Tonight).
”Jeg har indspillet albummet, fordi Elvis sang nogle gode sange, som passer godt til mig. Og fordi vi fik chancen,” forklarer Flemming Bamse Jørgensen.

Chancen kom i form af en invitation til at synge sammen med TCB Band ved en mindekoncert i Memphis i anledning af, at det 16. august i år var 30 år siden, Elvis Presley døde.
”Da jeg fik den invitation, sagde jeg: ”Hold da kæft, den ta’r vi”. Også selv om jeg aldrig har været vild med at sætte mig op i en flyver,” fortæller Flemming Bamse Jørgensen.

”Og når vi nu var derovre, (Bamse, pianisten Peter Bødker, Søren Bundgaard, Stig Ulrichsen fra CMC samt fotograf og filmmand Thomas Kollerup) og vi samtidig fik mulighed for at indspille "His Latest Flame” og ”One Night With You” med Elvis’ gamle TCB Band (Det var det orkester, han spillede med ved den berømte koncert i Hawaii, der blev tv-transmitteret til hele verden), var der ikke så meget at betænke sig på”, forklarer Flemming Bamse Jørgensen, der tilføjer, at de andre sange på pladen blev indspillet med hjælp fra nogle fremragende musikere fra Nashville.

Og det blev en mindeværdig tur, som altså nu resulterer i et nyt album til de danske Bamse- og Elvis-fans.
”Selve flyveturen gik forbløffende godt. Det var jo ligesom at sidde i en rutebil i den store maskine, der fløj over Atlanten. Så jeg tror, jeg har fået kureret min flyskræk på den tur,” griner han.

Musikalske Memphis og Nashville
Mødet med USA var en oplevelse i særklasse. Fuld af musik.
”Begge de byer, vi besøgte, nemlig Memphis og Nashville, er jo rene musikbyer. Kendte for blues og country. Når man går ned ad gaderne, er der fra kl. 12 middag til kl. 02 nat levende musik alle steder. Det er en tilstand, vi ikke har set i Danmark, siden frokostjazzen var moderne i 70’erne,” sammenligner Flemming Bamse Jørgensen med et smil.

I studiet i Nashville ventede der også Bamse en oplevelse.
”Også her blev jeg positivt overrasket. De amerikanske musikere var flinke folk, og vi kom hurtigt godt ud af det sammen. På den måde var det faktisk som at gå ind i et dansk pladestudie, selv om studiet var lidt mindre og noget mere primitivt, end jeg havde forestillet mig.”
”Men vi havde på forhånd sendt demo-udgaver over af de sange, vi ville have med på pladen, så musikerne kunne spille dem, som vi ville have dem. Og det gjorde de. Vi indspillede de 14 numre på to dage, og der var faktisk ingenting, der skulle tages om. De spiller tre sessions om dagen á tre timer, så når det går bedst, indspiller de en sang i timen. Det er dygtige folk, der kan deres ting,” pointerer Flemming Bamse Jørgensen. ”Det er bare ..3..4, og så er vi i gang. Jeg sad for mig selv i et lille studie, hvor jeg fuldt ud kunne koncentrere mig om at synge. Det havde jeg det rigtig godt med.”

Og det kan høres på pladen. Sangene passer til Bamse og han til dem. Og de er den rette blanding af blues, jazz og ballader, som han på vanlig usentimental vis får serveret med nerve og nærvær.
”Jeg ku’ sagtens tage af sted igen,” bedyrer Flemming Bamse Jørgensen.
Peter, Søren, Thomas og jeg har et væddemål med Stig. Jeg kan ikke huske, hvad vi væddede om, men hvis vi vinder, tager vi derover igen på Stigs regning og indspiller en julebluesplade. Så jeg håber virkelig, vi vinder, ha ha ha…”